Vil du med på en spændende guidet tur til Slettestrand?

Kom med og oplev en guidet tur i den smukke natur i Svinkløv Klitplantage ved Vesterhavet.
 
Turen er et flerkredsarrangement og den arrangeres i samarbejde med dygtige guider fra Feriecenter Slettestrand, som har et indgående kendskab til natur og landskab i Svinkløv.
 
UlykkesPatientForeningens egen Naturvejleder, Thomas Larsen Schmidt er også guide på dagen.
 
Hvad kan du opleve på turen?
 
Slettestrand er et af de smukkeste naturområder i Danmark med god adgang til både skov og strand.
 
På turen får du mulighed for at opleve den helt særlige naturtype, der er ved Vesterhavet, og vi kan f.eks. komme helt ned til kysten.
 
               
 
Der vil på dagen være mulighed for, at man deles op i grupper, så alle kan være med på det niveau, der passer den enkelte.
 
Efter en skøn guidet tur ud i naturen vil vi samles omkring bålet og hygge med kaffe og kage.
 
Turens program
 
Vi mødes kl. 13.00 ved Feriecenter Slettestrand (Slettestrandvej 140, 9960 Fjerritslev)
 
Når alle er ankommet, vil naturvejlederen guide os på en tur i området.
 
Derefter vil der være en kop kaffe og et stykke kage, før vi afslutter turen kl. 16.00.
 
Kl. 13.00:  Vi mødes ved parkeringspladsen
Kl. 13.30:  Vi går på guidede ture i området
Kl. 14.30:  Vi samles om bålet, spiser kage og drikker kaffe
Kl. 16.00:  Tak for i dag
 
Alle er velkomne, så tag gerne dine pårørende med!
 
Praktiske forhold
 
  • På ruten og på feriecentret er der handicaptoilet
  • Der er mulighed for at hvile sig på bænke flere steder på ruten
  • Ruten er tilgængelig for både gangbesværede og personer i kørestol
  • Her kan du se en video fra området, der viser de fine muligheder, der er for gode oplevelser i naturen
 

Information om arrangementet

Dato og tid Fredag d. 17. april 2026 kl. 13:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 6. april 2026 kl. 22:00

Sted Feriecenter Slettestrand
Slettestrandvej 140
9690 Fjerritslev

Arrangør

Kreds Vendsyssel
Tlf. +45 20764361
g.b.nielsen@polio.dk

Hop til start tilmelding